Den Gyldne Okse logo

Historien om restaurant
Den Gyldne Okse i Viborg


Den Gyldne Okse vandmærke logo uden tekst

Historien om Den Gyldne Okse i Viborg


Vi byder Dem velkommen til denne hyggelige og atmosfærefyldte restaurant indenfor disse helt unikke rammer i et af Viborgs ældste huse.

Huset er over fire hundrede år gammelt, og har igennem de sidste to hundrede år ført en temmelig omskiftelig tilværelse.


I 1791 tilhørte ejendommen Prokurator Niels Stabell. Fra 1818 var huset beboet af stadsmusikanten Hans Lassen Rolin, fra 1831 det Lüttichauske Fideikommis og fra 1839 skomagermester Søren Sørensen Boldrup, som i 1845 solgte det til Bagermester Christen Christensen. Sønnen Anton Vilhelm Christensen overtog forretningen i 1856, for derefter at sælge den til Købmand B. Christensen i 1903. Fra 1905 og til 1993, hvor Restaurant Den Gyldne Okse åbnede i disse lokaler, har ejendommen været anvendt til smedje. Frem til 1984 har der været grovsmedje, men i august 1984 åbnede Guldsmed Gunnar Andreasen sin guldsmedeforretning i ejendommen. I de følgende ni år kunne Viborgs borgere glæde sig over de smukke, utraditionelle smykker, som blev smedet i det lille bindingsværkshus.


I 1993 blev Restaurant Den Gyldne Okse, efter en omfattende renovering og ombygning, åbnet i de gamle omgivelser. Efter 8 år i disse omgivelser blev den nyeste del af restauranten tilføjet sammen med en unik vinkælder, hvor det ypperste indenfor vinens verden kan nydes både med øjet og med maven.


Vi håber, De vil nyde maden og serveringen.


Med venlig hilsen

Den Gyldne Okse

Rune, Niklas, Henrik og Claus

Share by: